Teaterkostumer er meget anderledes end almindeligt tøj, når det kommer til rensning og vask. Det er måske ikke noget man lige tænker over, men folk der arbejder med kostumer til dagligt ved hvor vigtigt det er, at passe ekstremt godt på tøjet. Teaterkostumer er oftest helt unikke stykker tøj, som er designet og fremstillet med stor omhyggelighed og med kærlighed og omhu. Der er lagt mange timer i at skabe lige præcis det rette kostume til en bestemt rolle og derfor vil man fra teatrets side have stor fokus på at anvende et renseri med lang erfaring i rensning af kostumer.
Pernille Jensen har brugt mange år på at specialisere sig i rens af kostumer. Hun har blandt andet via sin tidligere arbejdsplads renset kostumer for Østre Gasværk Teater.
Der er så mange aspekter man skal have styr på i forhold til kostumer, at det kun er noget man kan lære med års erfaring.
Når man renser normalt tøj, kigger man først på materialet, som tøjet er syet af. Det er meget vigtigt for rensningen, at man bruger den teknik, der passer til det respektive materiale, ellers risikerer man at ødelægge tøjet. Udfordringen når det kommer til kostumer er, at de oftest er syet af mange forskellige materialer på én gang. Da de ikke indeholder vaskemærker, er det derfor helt essentielt for behandlingen, at renseriets personale kan identificere de enkelte materialer og at de ved præcis hvordan de hver især skal renses og hvad de kan tåle.
Teaterkostumer er meget ofte farverige og pyntet med f.eks. perler og fjer. Hvis der er kraftige farveovergange mellem f.eks. sort og hvid, så risikerer man meget nemt at den sorte farve løber ud i den hvide. Perler kan smelte ved rensning, og fjer blive stive. Sådan kunne vi blive ved, men det er egentlig blot for at give nogle få eksempler på alle de ting, der kan gå galt hvis man renser teaterkostumer uden at vide, hvad man har med at gøre. Derfor er det vigtigt at du vælger en meget erfaren renser, hvis du står med ansvaret for teatrets kostumer.
Hos Renseriet Pernille Jensen gennemgås hvert enkelt kostume grundigt, og Pernille vurderer hvilken behandling de enkelte dele skal have.
Du er altid velkommen til at ringe til os, eller til at kigge ind i butikken, hvis du har spørgsmål til rensning af kostumer. Vi rådgiver gerne, så vi sikrer at jeres kostumer får den helt rette rensning.
Kig ind i Renseriet. Vi står klar med smil og svar på eventuelle spørgsmål.
Læs mereNår dit tøj bliver indleveret i Renseriet, har du det færdigt dagen efter kl. 15.