Brudekjoler

En brudekjole er noget helt særligt for en kvinde. Det er drømmekjolen, som man kun bærer den ene dag. Mange ønsker at gemme deres brudekjole efter brylluppet er overstået. Det kan enten være som et evigt minde om den store dag, men der er også dem der ønsker at give brudekjolen videre til kommende generationer. Endelig er der mere pragmatiske typer, der gerne vil sælge brudekjolen videre til en anden kommende brud.

Få brudekjolen renset lige efter brylluppet

Uanset om du tilhører den ene, anden eller tredje type, så trænger din brudekjole med garanti til at blive renset, når brylluppet er overstået. Den er sikkert ikke lige så hvid og fin, som da dagen begyndte. En hel dag med fest og fejring sætter sine spor på en hvid kjole. Det kan være pletter fra mad og vin, græs eller snavs fra udendørsfotograferingen, svedpletter, makeuprester og meget andet, der gør brudekjolen knap så pæn at se på, og ikke attraktiv at give videre til andre.

Heldigvis kan der gøres noget ved dette, da en brudekjole kan renses og blive så pæn som ny igen. Det er dog vigtigt at du ikke venter for længe efter brylluppet med at sende kjolen til rensning. Jo længere der går, jo bedre sætter snavs og pletter sig fast i stoffet,  og jo sværere bliver det at få den helt ren igen.

Overlad trygt din kjole i vores hænder

Hos Renseriet Pernille Jensen tilbyder vi at rense din brudekjole på grundlag af 20 års erfaring i renseribranchen. Ikke alle renserier er specialiserede i at rense brudekjoler, da dette kræver en speciel behandling. Brudekjoler er ofte syet af sarte stoffer som silke og blondestof og derudover gerne besat med sten, perler eller pailletter, der skal beskyttes. Vi har god erfaring med rensning af brudekjoler af alle typer, og du kan trygt overlade din helt specielle kjole i vore hænder.

Prisen for rensning af en brudekjoler ligger fra 900 kr. og kommer lidt an på hvor avanceret en kjole der er tale om. En simpel kjole vil være billigere at rense end én med mange små detaljer, der skal beskyttes. Ring til os eller kom ind og få en snak og et godt tilbud på rensning af din brudekjole.

Vi tilbyder dig
altid god service
Vi tilbyder dig
altid god service

Kig ind i Renseriet. Vi står klar med smil og svar på eventuelle spørgsmål.

Læs mere
Hurtig levering
fra dag til dag
Hurtig levering
fra dag til dag

Når dit tøj bliver indleveret i Renseriet, har du det færdigt dagen efter kl. 15.

Kontakt os i dag for et godt tilbud
Kvalitet og gode priser